3- eller 4-Bladet SD15 Foldepropel til Sejldrev
Dimensioneret til at modstå trykket fra større sejldrev og motorer
I 2018/19 udviklede Flexofold foldepropellen til SD15 fra ZF. I tæt samarbejde med Yanmar kørte vi de første testrunder med en Kufner 54, som har en Yanmar 4JH110 med 110 HK.
I 2023 besluttede Flexofold at udvikle et nyt nav til SD15 sejldrevet efter Yanmar udviklede 4LV150 motoren til sejldrev.
Ikke alene er den dimensioneret til at modstå trykket fra de større motorer og flere hestekræfter, men du vil stadig kunne nyde godt af de mange fordele vores foldepropeller har, såsom lav slæbemodstand, øget hastighed og bedre sikkerhed, for at nævne nogle få.
Foldepropellen til et SD15 sejldrev er udviklet i vores velkendte Flexofold design og med de tekniske fordele, som vi er kendt for.
Vi har udviklet et produkt, der opfylder de særlige tekniske krav til foldepropellens indre nav på grund af mange flere hestekræfter i de store bådes motorer.
Så hvis du beslutter dig for at opgradere din båd til en større model, er der altid en Flexofold foldepropel til at opfylde dine behov på havet.
Dansk kvalitet
Alle Flexofold foldepropeller er designet og fremstillet i Danmark på vores fabrik, der er udstyret med moderne CNC-udstyr og robotteknologi.
I 2017 blev Flexofold opkøbt af Yanmar Marine International. Flexofold opererer dog stadig fra fabrikken i Danmark, bevarer sin egen særskilte mærkeidentitet og forbliver en dansk registreret virksomhed.
Propellerne sælges direkte til bådbyggere samt private bådejere verden over.
På grund af vores fleksible produktions-setup kan vi fremstille og sende til hele verden inden for få dage.
Det nye SD15 nav
- Skråfortanding mellem bladene sikrer synkron foldemekanisme
- Beskyttende dæksel over fortandingen
- Let udskiftelig anode
- Store støddæmpere for lydsvag åbning af propellen
- Specielt indernav som beskytter sejldrev og gearkasse mod anslag fra foldepropellen
- Monteringsskruer er belagt med en særlig lim/Loctite® som muliggør montering både over og under vand
- Foldepropellen er vandsmurt - således ingen behov for løbende vedligehold eller service
Det originale SD15 nav
Den største forskel mellem det nye og gamle nav er designet.
Under produktionen af det nye nav, anvendes en større mængde råmateriale for at danne den større diameter i bunden af navet.
For at gøre plads til bladene fjernes en stor del af råmaterialet, hvilket gør det nye nav dyrere end vores gamle nav. Det fjernede råmateriale bliver genanvendt.
Egenskaberne ved det gamle og det nye nav er de samme, hvilket betyder, at du stadig kan nyde godt af de mange fordele ved en Flexofold foldepropel.
Propelstørrelser
Udvalget af Flexofold foldepropeller til SD15 sejldrev består af 8 hovednav, der kan kombineres med en bred vifte af bladdiametre, hver med en række forskellige stigninger. Dette gør det muligt for Flexofold at levere propeller til enhver motor/gearkassekombination inden for området for SD15 sejldrev.
- SD3z25 = nav til 3-bladet propel op til 23” diameter
- SD3z25-120 = nav til 3-bladet propel 24” op til 26" diameter
- SD4z25 = nav til 4-bladet propel op til 23” diameter
- SD4z25-130 = nav til 4-bladet propel 25” op til 27” diameter
Det nye SD15 nav:
- SD3z25-148 = nav til 3-bladet propel op til 23” diameter
- SD3z25-120-148 = nav til 3-bladet propel 24” op til 26” diameter
- SD4z25-148 = nav til 4-bladet propel op til 23” diameter
- SD4z25-130-148 = nav til 4-bladet propel 25” op til 27” diameter
Anvendes med...
Vi har leveret foldepropeller til Lagoon 55 (2x Nanni N4.115), Oyster 495 (2x Yanmar 4JH110), Y Yacht ”Y8” (2x Nanni N4.115) og mange flere.
Vi har allerede en 4-bladet 23” foldepropel klar, men vi er også klar til at imødekomme behovene for endnu større motorer som Nanni’s N4.140 og Yanmar 4LV170.
Dertil udviklede vi en 4-bladet foldepropel til en Nanni N4.115, som vil blive monteret på den næste Lagoon 55. I øjeblikket arbejder vi på flere OEM-projekter, der involverer Nanni N4.140 (135 hk).